Kan vi hjælpe dig? 👋

Stamkortet: Rettigheder

I denne guide vil vi gennemgå, hvilket overblik I kan få over hver enkelt medarbejders rettigheder i HR-ON Staff. Det gør I ved at klikke ind på vedkommendes stamkort og gå til menupunktet Rettigheder.

I videoen herunder kan I lære, hvordan I giver den enkelte medarbejder rettigheder:

 
 

Sådan tilføjes og fjernes en rolle

Hvis I får behov for at ændre en medarbejders rettigheder, er det lige til. Det gælder både, hvis medarbejderen skal have tilføjet flere rettighedsroller eller fjernet en. Klik blot ind på medarbejderens stamkort og gå til menupunktet Rettigheder.

For at tilføje en rolle klik da på Tilføj rolle ud for enten Person-, Afdelings- eller Virksomhedsniveauet. Vælg rollen fra rullelisten.

 
💡
Bemærk: For at tildele en rolle på afdelingsniveau, er det nødvendigt først at klikke på afdelingen under Rettigheder på medarbejderens stamkort, og dernæst er det muligt at klikke på Tilføj rolle.
 
Notion image
 

For at fjerne en rolle skal I blot klikke på det lille minus ud for rollen. Når rollen er væk, mister medarbejderen de rettigheder, der hørte til rollen, næste gang vedkommende logger ind i HR-ON Staff.

 
Notion image
 

Sådan tilføjes og ændres en rettighed

Det er muligt at tilføje flere rettigheder til en rolle eller ændre en specifik rettighed fra eksempelvis at kunne se en information til ikke at kunne se den længere. Dette kan I gøre på to måder:

 
  • I kan lave ændringen, så den kun gælder den specifikke medarbejder (se eksemplet herunder). Det gør I ved at klikke i søgebjælken under Yderligere rettigheder, hvorefter der kommer en rulleliste frem med de rettigheder, I kan ændre for rollen, så det kun træder i kraft for den pågældende medarbejder
 
Notion image
 

Sådan ser det ud, når man har fjernet rettigheder for rollen for en enkelt medarbejder via medarbejderes stamkort under Rettigheder:

 
Notion image
 
  • I kan lave ændringen generelt for den pågældende rolle (se hvordan i denne guide)

Administratorindstillinger

Under fanebladet Administratorindstillinger finder I forskellige indstillinger, som I kan vælge til og fra. Det bruges kun i sjældne tilfælde.

I kan aktivere Systembruger. Systembruger skal kun bruges, hvis der ikke er tale om en medarbejder i jeres organisation, men derimod et system eller en ekstern person. Det kunne eksempelvis være receptionisten i en reception, I deler med andre virksomheder, som I har brug for kan indgå i en af jeres processer. Eksempelvis hvis I har brug for, at receptionisten får besked om, at der kommer en ny medarbejder en specifik dag. Receptionisten kan indgå i jeres proces og få automatisk besked - uden at være medarbejder og dermed figurere i jeres organisationsdiagram.

Dernæst kan I fravælge Tillad login til både web og app, som forhindre medarbejderne i at logge ind i HR-ON Staff.

Til slut kan I også aktivere Underskriv på vegne af. Denne indstilling tillader medarbejderen at underskrive dokumenter på vegne af andre medarbejdere. Navnet på dokumentet vil ikke ændre sig, men dokumentets log vil vise, at dette dokument var underskrevet på vegne af en anden medarbejder. Derudover skal I tilføje, hvem medarbejderen skal kunne underskrive på vegne af i feltet nedenfor.

 

I denne guide har I lært om, hvordan I får et overblik over jeres medarbejders rettigheder ved at klikke ind på den enkelte medarbejders stamkort. I har ligeledes lært, hvordan I tilføjer eller fjerner en rolle samt ændrer og fjerner rettigheder. Derudover har vi gennemgået administratorindstillingerne.

 
 
Besvarede dette dit spørgsmål?
😞
😐
🤩