Kan vi hjælpe dig? 👋

Stamkortet: Processer

I denne guide vil vi gennemgå, hvilke funktioner I kan tilgå under Processer på medarbejdernes stamkort.

Igangværende processer

Når I klikker på menupunktet Processer på en medarbejders stamkort, ser I den eller de processer, der er tilknyttet til medarbejderen. Foroven kan I skifte mellem Igangværende og Arkiverede processer. I har også mulighed for at ændre visningen af processer, så I i stedet ser processen i en kalendervisning.

I boksen Alle opgaver kan medarbejderen orientere sig om hvilke opgaver, der skal løse. Medarbejderen kan klikke på knappen med info-i'et og få yderligere detaljer (se eksempel på billedet herunder).

 
Notion image
 

Når opgaven er løst, kan der sættes flueben i boksen ud for opgaven, som vist herunder:

 
Notion image
 

Det er muligt at redigere i en igangværende proces ved at aktivere slideren ud for Rediger, som I finder over boksen med Alle opgaver. Når funktionen Rediger er aktiv, kan I flytte rundt på trinene i en igangværende proces eller omdøbe opgaverne.

Det er også muligt at redigere, slette og tilføje en opgave til en igangværende proces. Hvis I skal redigere eller slette en opgave, skal I blot køre musens cursor hen over opgaven, og så vil de tre prikker ude til højre bliver synlige. Dernæst kan I foretage en handling med opgaven. Hvis I har brug for at tilføje en ny opgave, foregår det via knappen Tilføj opgave.

 
Notion image
 

Sådan tilknytter I en proces

Når I skal tilknytte en proces til en medarbejder, kan I gøre det på to måder. I kan enten befinde jer på medarbejderens stamkort under menupunktet Processer, eller I kan gå til Processer via hovedmenuen i HR-ON Staff. Trinene er herefter det samme, og dem gennemgår vi i videoen her:

 
 

Når I klikker på Tilknyt proces, skal I tage stilling til hvilken processkabelon, der skal tilknyttes, samt hvornår skæringsdatoen skal være. I forbindelse med eksempelvis en preboarding proces vil skæringsdatoen typisk være den dato, hvor medarbejderen har første arbejdsdag. Læs mere om processkabeloner i denne guide.

Dernæst kan I tilpasse skabelonen ved at slette, redigere eller tilføje opgaver. De ændringer, I eventuelt laver i dette trin, vedrører kun den proces, I netop skal til at starte op - med andre ord bevares den oprindelige skabelon på platformen.

Når processkabelonen er klar, skal I klikke på Tilknyt proces til medarbejderne, og så går Staff automatisk i gang med at tildele opgaver og sende mails og notifikationer alt efter, hvordan jeres proces er sat op.

Læs eventuelt mere i denne guide: Tilknyt processkabelon.

 

Når I har læst denne guide, har I lært hvordan I får overblikket over, hvilke processer og opgaver der er tilknyttet til en specifik medarbejder. I har også lært, hvordan I tilknytter en ny proces til en medarbejder.

 
 
Besvarede dette dit spørgsmål?
😞
😐
🤩