FastTrack
FastTrack er et datadrevet værktøj, der viser hvor godt jeres nye medarbejdere lander i jeres organisation.
Værktøjet måler onboardingoplevelsen som helhed, og ikke bare om processerne er gennemførte, men om den nye medarbejder rent faktisk føler sig forbundet, tryg og klar til at bidrage til organisationen.
FastTrack består af 25 forskningsbaserede spørgsmål, som medarbejderen besvarer, og modulet omsætter svarene til et indeks mellem 0-100, suppleret af indsigter i 6 dimensioner, der tilsammen definerer en god onboarding. Indekset viser, hvor hurtigt jeres nye medarbejdere bliver onboardet.
Værktøjet viser jer, hvordan jeres onboarding rent faktisk fungerer. Det viser mønstre, hvor nye medarbejdere trives og hvor de mister retning. Det gør det muligt at sætte målrettet ind, lige præcis der, hvor onboardingen halter og på den måde skabe målbare forbedringer, engagement, trivsel og fastholdelse.
På FastTrack fanen kan I tilføje medarbejdere til jeres FastTrack undersøgelse. Inden I tilføjer medarbejderne er det muligt at få en forhåndsvisning af spørgsmålene i jeres FastTrack. Derudover finder I en detaljeret FastTrack statistik, et overblik over deltagerne samt indstillinger for jeres FastTrack.
Forhåndsvis FastTrack
Ønsker I at se en forhåndsvisning af de spørgsmål, der sendes til jeres medarbejder(e), kan I klikke på Forhåndsvis FastTrack, inden I starter den:
I bliver nu guidet over på en ny fane, hvor I kan gennemgå indholdet:
Start FastTrack
For at tilføje en eller flere medarbejdere til jeres FastTrack, kan I enten klikke på “Start FastTrack” på dashboardet, eller “Tilføj til FastTrack” inde under FastTrack fanen:
Når I har klikket på Tilføj til FastTrack åbnes et nyt vindue, hvor I først skal tage stilling til om det skal være en standard- eller avanceret udsendelse I opretter:
Ved Standardudsendelse skal I blot vælge medarbejderen/medarbejderne I ønsker at starte FastTrack undersøgelsen på, samt startdatoen. Herefter klikker i "Gem og luk", og så startes FastTrack baseret på jeres standardopsætning. Læs mere om Indstillinger for jeres standardopsætning senere i artiklen.
Vælger I Avanceret udsendelse, så får I mulighed for at sætte nogle ekstra indstillinger op for sin FastTrack (ændring af jeres standardopsætning), herunder:
- Opfølgende undersøgelser, som er muligheden for automatisk at udsende FastTrack til medarbejderen x dage efter deres første FastTrack. Denne funktion gør det muligt at se om medarbejderens svar ændrer sig over en periode fx det første år, samt om der er nogle steder, hvor man som virksomhed skal sætte ind, for at forbedre onboardingen.
- Muligheden for at sætte forfald på medarbejderens FastTrack. Når FastTrack undersøgelsen er forfaldet, vil den ikke længere kunne besvares:
- Hvis der er forfald på medarbejderens FastTrack, er det muligt at vælge, hvornår der skal komme en påmindelse om at huske at besvare sin FastTrack:
- Til sidst er det muligt at opsætte endnu en påmindelse, samt vælge hvornår den skal sendes til medarbejderen:
Indstillingerne for jeres standard FastTrack udsendelse, kan tilpasses på forsiden af FastTrack fanen, under indstillinger:
Her er det desuden muligt at tilpasse den mail, jeres medarbejdere modtager, når de bliver tilføjet til en FastTrack undersøgelse:
Her kan I ved brug af # indsætte variabler i teksten, som automatisk udfyldes med informationer fra medarbejderens stamkort, samt jeres organisation:
Husk at klikke på “Gem ændringer” for at gemme.
Notifikationer
Det er muligt at man som HR, leder eller andet, kan modtage en notifikation, når medarbejderen har udfyldt sin FastTrack undersøgelse. Den eller disse notifikationer kan opsætte under Indstillinger > Notifikationer:
Læs vores guide om notifikationer for mere info om, hvordan du helt konkret opsætter dine notifikationer.
Under deltagere får I et overblik over jeres medarbejderes besvarelser. Her kan I se deres individuelle score, samt hvor mange FastTrack undersøgelser de individuelt har været igennem (baseret på tidligere undersøgelser, er en god tommelfingerregel, at medarbejderne helst ikke skal have et indeks under 50).
Der er mulighed for at klikke ind og se medarbejdernes FastTrack rapport:
Rapporten viser medarbejderens besvarelser på et mere detaljeret niveau. Den fortæller i hvilke dimensioner medarbejderen fx føler sig godt onboardet, og hvor medarbejderen synes at det kan være mere svært. Rapporten fremhæver desuden samtalepunkter, som man som leder eller HR kan tage fat i, og sætte ind i forhold til onboarding.
Under indekset kan man se hvordan medarbejderen placerer sig i forhold til de 6 dimensioner. Det er desuden muligt at se, medarbejderen placering, sammenlignet med virksomhedens gennemsnit:
Samtalepunkter:
Ud fra indeksplaceringen fremlægges nogle samtalepunkter, som man kan fokusere på, for at forbedre placeringen i indekset. Her vil de tre laveste og den højeste score være præsenteret, så man nemt kan tage en snak med den nye medarbejder, hvis man ikke har så meget tid til at dykke ned i alle svarene. Det kan fx være at man scorer lavt i forhold til reglerne i den nye virksomhed man er startet i, og så kommer systemet med nogle eksempler på, hvordan man åbner op for emnet sammen med den nye medarbejder, for bedre at kunne imødekomme de udfordringer der er.
Svar og handlingsplan:
Efter samtalepunkterne, er det muligt at se medarbejderens svar, til de enkelte FastTrack spørgsmål. Ud fra svarene er det muligt at lave en handlingsplan, som fx kan være at man ønsker at forbedre teamwork på grund af lav engagementsscore.
Det er også muligt at eksportere dialograppoten som PDF (og evt. gemme på medarbejderens profil):
Indsigt
På indsigtssiden finder I FastTrack-statistik.
Virksomhedsindeks er baseret på gennemsnittet af FastTrack-scorerne i din virksomhed de seneste 12 måneder
Globalt indeks viser FastTrack-indekset som benchmark på tværs af alle brancher og industrier. På den måde kan man hele tiden holde øje med, hvor man befinder sig i forhold til det globale indeks.
Brancheindeks viser FastTrack-indekset som benchmark inden for samme branche.
Nedenfor ses en tabel, der giver et overblik over hvad FastTrack scoren betyder:
Onboarding-kategorier: Køn
I spindelvævsdiagrammet nedenfor, vises indeksforskellene, for de 6 dimensioner, fordelt på køn (køn trækker fra systemfeltet “Køn”).
Onboarding-dimensioner:
Derudover er det muligt at se det gennemsnitlige indeks, fordelt på de 6 dimensioner. Dette er med til at give jer et overblik over, hvor man som virksomhed, vil have størst gevinst ved at sætte ind. I eksemplet nedenfor, vil man fx gå ind og kigge på dimensionerne “Regler” og “Kompetencer”, fordi det er de dimensioner, med det laveste indeks:
Onboarding-kurve:
Onboarding-kurven viser, hvordan jeres onboarding indeks udvikler sig over tid, sammenlignet med samme branche samt alle andre brancher. I eksemplet nedenfor ses det, at onboardingen dykker omkring to måneder, og er højest efter cirka et halvt år. Som virksomhed kan man anvende informationen i sin onboardingstrategi, og sætte ind med onboardingmateriale i den periode:
Dimensioner for onboarding-kurven:
Det samme ses i onboarding kurven nedenfor - her er det blot fordelt på de 6 dimensioner:
Onboardingrisici:
I denne tabel ses indeks i decilgruppering. Det giver et overblik over hvor stor en procentdel der befinder sig i hvilke decilgrupperinger. Den røde ramme indikerer farezonen, den blå er eget data og den grå er det globale data.
Onboarding-kategorier: Organisation
Grafen viser onboardingindekset fordelt pr. afdeling. Her kan man se, hvilken afdeling der klarer onboardingen bedst, og hvilken der klarer det dårligst, og som HR kan man anvende den information, til at kigge ind i lige præcis de afdelinger, der har brug for hjælp til onboarding. Den bedst scorende afdeling er øverst, og den, der scorer lavest, er i bunden.
Onboarding-kategorier: Alder
Nederst ses indekset fordelt på alder. Her kan man få et overblik over, hvilken alder man er bedst til at onboarde.
