Via menupunktet Opslagstavler kan du tilgå de opslag, der er oprettet. Det er muligt at interagere med opslagene ved at kommentere eller Synes godt om. Det er også muligt at sende et opslag til en specifik afdeling, hvilket du kan læse mere om herunder.
Du finder Opslagstavler ved at klikke på menu i nederste højre hjørne og dernæst klikke på Opslagstavler i den menu, der kommer frem.
Opret et opslag til opslagstavlen
For at oprette et nyt opslag skal du klikke på Se alle > Klik dernæst på plusset i højre hjørne for at skrive dit opslag.
I bunden af skærmen kan du tilføje et billede, et link eller et dokument.
Du har også mulighed for at bestemme, hvem målgruppen for dit opslag er ved at klikke på Alle i bunden til højre. Dernæst kan du vælge en specifik afdeling ved at deaktivere slideren ud for Alle afdelinger og vælge den pågældende afdeling på rullelisten. På den måde vil det kun være medarbejdere, der hører til i den afdeling, der modtager opslaget.
Derudover kan du deaktivere muligheden for, at andre kan kommentere på dit opslag.
Afslut ved at klikke på Gem.
Hvordan sletter jeg et opslag på opslagstavlen?
Hvis du ønsker at slette et opslag på opslagstavlen, kan du gøre det via de tre prikker i højre hjørne og vælge Slet opslag. Dette er pt. kun muligt med de opslag, du selv har oprettet.
Tags og notifikationer
Det er muligt at tagge hinanden i en besked på opslagstavlen. Det gør du ved at taste et snabel-a @ efterfulgt af navnet på den, du vil tagge.
Det er også muligt at tagge alle ved at vælge taste: @all
Du får en notifikation, hvis du bliver tagget i et opslag (såfremt du har tilladt pushnotifikationer fra StaffBuddy).